Velkommen til Søren Wejdemann

Velkommen

Samtaler //

Terapi //

Forandring //

Samtaler, terapi og ændring

Jeg tilbyder samtaler primært inden for fænomenologisk-eksistentiel tænkning. Det er en tilgang der tager udgangspunkt i det levede liv og det hele menneske, og hvor samtalen er mellem to mennesker, snarere end et pitstop for at reparere skader. Dine oplevelser, problemer og udfordringer er udgangspunktet for terapien.

Ændringen bliver derfor også i mindre grad at få redskaber i hånden, der gør at problemet er forsvundet (det er trods alt sjældent at problemer fuldstændigt forsvinder) men mere at finde styrken og modet til at ændre sig, så det svære bliver mindre svært og det smertefulde bliver meningsfyldt at bære – og derved mister sin magt over dig.

Det betyder bestemt ikke, at redskaber ikke har en plads, det har de helt sikkert! Hvis problemet imidlertid stikker dybere end et redskab kan fikse, skal du dog ikke spises af med et “redskab”, så har du krav på mulighed for at finde ud af, hvad der rører sig nedenunder.

Målet er ikke et perfekt liv, men mere at du får mulighed for at at leve et autentisk liv og kan have en meningsfuld livskvalitet.

Terapi

Terapi

Mangler du hjælp til at standse op og overveje om du er på rette spor? En støttende hånd i ryggen når du bliver bange for at tage det næste skridt? Et venligt men observant medmenneske, der har fokus på dig og dit liv i en svær periode?

Redskaber og forståelse, der gør det muligt at handle når det blive uoverskueligt for dig?

Terapi er ikke en fast størrelse, men bør indrettes på de mennesker, der skal bruge det og de problemer, terapien sigter på at hjælpe. Med efteruddannelser inden for mentaliseringsbaseret terapi (MBT), kognitiv adfærdsterapi (CBT) og eksistentiel terapi er jeg klædt på til at hjælpe dig med dine problemer.

Med tæt på tredive års erfaring i at snakke med  mennesker og deres problemer er det dog stadig min opgave at være nærværende og støttende for dig i din proces.
Men erfaringen hjælper selvsagt…

Stress

Stress

Stress er en del af menneskets livsvilkår. Når det kommer til det “dårlige” stress – det stress, der gør os ubehageligt til mode og slider os op – er det som oftest langvarigt stress, vi snakker om.

Langvarigt stress kan påvirke hjernen, specielt den del af hjernen, der hedder Insula – en central region, der er impliceret i opmærksomhedsregulering, kropsbevidsthed og følelsesregulering.

Det betyder, at stress over tid forstærker organismens følsomhed for angst, smerte og uro. Man er med andre ord mindre robust overfor de førnævnte problemer.

Stress skal tages alvorligt og behandles. Det kan jeg hjælpe med, både redskaber til at håndtere dagens udfordringer, men også finde de dybereliggende årsager til at stress først fik fodfæste i dit sind og få ændret din modtagelighed for tilstanden.  

Livskriser

Livskriser

Der er ingen af os, der slipper gennem livet uden kriser, hvor vores fundament bliver usikkert. Kriser kommer og de kan være omkring sygdom eller ulykker, familiemæssige problemer, livsvalg eller seksualitet.

Nogle gange kommer de overraskende, andre gange er de ventede, men fylder stadig.

Ofte vil kriserne efterfølgende være kilde til vækst og udvikling, men mens de raser er verden usikker og ofte truende eller skræmmende.

Jeg kan være der i den periode. En blanding af tryghed, erfaring og tro på at det nytter kan være det rygstød, du behøver for at turde gå videre i dit liv. 

Eksistentielle samtaler kan også give mening selvom der ikke er deciderede kriser, men måske et behov for at få vendt de dybere dele af dit liv. At få undersøgt om du styrer efter de værdier, du gerne vil, eller om du skal have justeret “kursen” på dit liv.

Hvorfor kan det være så svært at vælge det rigtige? Hvorfor bliver jeg revet med af mine følelser (eller hvorfor forsvinder de når det brænder på)? Hvad er det for den sags skyld, der er vigtigt, og hvorfor kan den pokkers afklaring nogle gange være svær at få fat i for mig?

Alle gode spørgsmål jeg fokuserer på i mine samtaler med klienter.

Supervision og undervisning

Supervision og undervisning

Med solid og mangeårig erfaring inden for regional psykiatri og kommunal hjemmebehandling kan jeg tilbyde supervision og undervisning i behandling og problematikker vedrørende bl.a. angst, depression, psykose samt behandling deraf.

Jeg har gennem efterhånden mange år har en særlig interesse i jeg-forstyrrelser, dvs. de grundlæggende udfordringer og forstyrrelser vedrørende skizofreni og skizotypi. Læs eventuelt lidt mere om det under artikel-delen i “Alt det praktiske” 

Det er mulighed for både individuel- eller gruppesupervision, undervisning eller udvikling af tilbud.

Kontakt mig for en samtale omkring opgaver og pris.

Om mig

Om mig

Født og opvokset i Vestjylland, uddannet som psykolog på Århus Universitet i 1998 og siden da hjemmehørende her i det østjyske.

Gift, skilt og med to voksne børn der er godt i vej. Mangeårigt ansat i det offentlige, de sidste tyve år fokuseret på psykiatri og med privatpraksis som en parallel del af mit arbejde. 

Jeg blev autoriseret psykolog i 2001 og har siden holdt mig opdateret med diverse efteruddannelser og kurser.
Mennesket interesserer mig, mine medmennesker interesserer mig, og jeg søger kontinuerligt at få kontakt til den del hos mine klienter, der er grundlaget for dem som mennesker.

Det praktiske

Alt det praktiske

Scroll to Top